Menu
scroll down

Om Marie E

Velkommen til møbelpolstrer Marie E. Jeg arbejder med traditionel polstring, ombetrækning samt syning af nye hynder i skum. Sammen med dig vurderer jeg, hvordan vi kan istandsætte dit møbel. Er dit møbel nyere, kan en ombetrækning være nok, men typisk vil en ompolstring også indbefatte en renovering af det indvendige materiale i møblet.

Jeg arbejder med traditionelle metoder og materialer som blår, krølhår og fjedre, for på den måde kommer jeg så tæt på det oprindelige møbel som muligt. Jeg har respekt for det enkelte møbel, hvad end det er en værdifuld klassiker eller et møbel med stor affektionsværdi. Jeg genbruger materialer fra det originale møbel og tilfører nyt, hvor det er nødvendigt for at sikre en lang levetid. Vil du have vurderet mulighederne for dit møbel, så kig forbi eller send mig en mail med billeder og beskrivelse.

Jeg blev uddannet møbelpolstrer i 2004 hos Laugsmester L. Helbro Olsen i Charlottenlund. Herefter arbejdede jeg hos en større virksomhed med speciale i arkitekttegnede, danske møbelklassikere, og derefter fulgte nogle år med fokus på polstrede antikviteter og stilmøbler. Drømmen om min egen forretning blev realiseret i 2008, da jeg startede i Borgergade i indre København. Her arbejder jeg med møbelklassikere såvel som stilmøbler. Jeg føler et stort ansvar for at give mine kunder det bedste, jeg kan. Jeg rådgiver og vejleder i ift. stof, strukturer og overflader, og samtidig sørger jeg for, at så meget af det originale i møblet bevares og genbruges.




Inspiration

Her kan du følge med i mit arbejde med at polstre og ombetrække. Bliv inspireret til at se hvordan dit møbel kan komme til at se ud!


 

Priser

For at kunne give dig et tilbud på ompolstring, ombetrækning eller reparation af dit møbel, kan du gøre følgende: 

Fotografer dit møbel

Tag et billede, eller flere billeder.

Skader, overflade, møblets opbygning - er der tale om et møbel der opbygget med fjedre eller i skumgummi. Jo flere billeder desto mere nøjagtigt tilbud kan jeg give.

Send det til mig

Send billeder samt en kort tekst der forklarer hvad du forventer der skal gøres ved møblet. Fortæl eventuelt om møblet er blevet ompolstret/betrukket før.

Send det på Email til:
mail@mariee.dk

Eller i et brev til:

Marie Eriksen
Borgergade 27 C
1300 København K

Afvent tilbud

Indenfor 5 dage vil du modtage et prisoverslag på arbejdet.

Tilbuddet er vejledende da det er baseret på de billeder og den tekst jeg har modtaget.

Betaling

Du kan betale kontant, Mobilepay eller bank overførrelse til min konto i Danske Bank.

Personligt tilbud

Jeg kommer gerne hjem til dig og ser møblerne og måler dem op.

Møbelstof

I butikken finder du et bredt udvalg af møbelstof og jeg hjælper gerne med at finde frem til det helt rigtige stof til dit møbel.

Jeg kan vejlede og råde dig, så du får netop den kvalitet som egner sig bedst til formålet. Derudover har du mulighed for at mærke og fornemme stoffets karakter i de mange prøvebøger.

Som en ekstra service kan jeg tilbyde, at du kan låne prøvebøger med hjem for bedre at kunne vurdere stoffet i den rette sammenhæng.

 

 

Kontakt

 Ring

+45 3887 7560
 

 Besøg

Borgergade 27C
1300 København C
 

 Åbningstider

man - onsdag 10:00-15:30
Torsdag 10:30-17:30
Fredag efter aftale
 

Loading...
Close